Pitch for ekspertpanel den 9. maj

Som det nok ikke er gået hen over hovedet på nogen, skal vi holde en pitch for et ekspertpanel d. 9 maj. Arrangementet kommer til at vare fra kl 9 til ca 13 og hver gruppe kommer til at holde et pitch-oplæg i 3 minutter. Herefter vil der være 7 minutter til klapsalver og kritik.

Elise er i fuld gang med at få tilsagn fra de forespurgte personer, der kommer til at sidde i panelet af eksperter og grine/græde/komme med feedback på vores koncepter.

Panelet vil bestå af:

  • Stine Klie, super dygtig konceptudvikler af underholdning til børn (Læs mere på f.eks. Norden )
  • Michael Bucholz, CEO i Dansk Bredbånd, tidligere logistik og salgsdirektør i TELE2,
  • Tim Larcombe Chefdesigner fra Oticon, hvor han arbejder med brugerstyret innovation. Tim har også været ansat hos agency.com
  • Michael S. König flash konceptudvikler og ejer af firmaet www.wegame.dk
  • samt Tobias Lau, som I allerede har mødt.

Der vil snart komme en matrix op med grupperækkefølgen for oplæg.

Leave a Reply